Ja så er jeg tilbage, efter en dejlig uges ferie på Azoerne, det har bare været skønt, og selvfølgelig var sytøjet da med, fik pappet omkring 200 firkanter og applikeret 4 motiver til Rosentæppet, så nu skal det bare presses og så skal der sy’s sammen. Der var så hyggeligt på altanen efter dagens tur, lige slappe lidt af med en kande kaffe, inden vi skulle i byen og spise om aftenen. Vi var der sammen med vores gode venner fra Faxe.


Her kommer lige et par billeder fra Azoerne

Udsigten fra altanen

Tur i regnskoven, næsten!!

Pukkelhval set i Atlanterhavet. Foto: mig
Vi var på Hval & Delfin safari med en turbåd, sikken en oplevelse. Kan ikke beskrives, skal ses.
Vi købte selvfølgelig lidt med hjem til drengene, men kunne selvfølgelig ikke få 4 ens, men Laurits blev alligevel glad for den hvide. Der er en Delfin for hver af de Azoriske øer. Vi boede på den største, Sao Migüel i byen Ponta Delgada.