Jeg var i aftes til det mest vidunderlige foredrag om patchwork, og et væld af meget meget flotte tæpper som Jette og Fillippa havde syet (foredragsholderne), det handlede om Patchwork og den amerikanske borgerkrig, her er et uddrag af oplægget til det:
I tiden omkring den amerikanske borgerkrig som rasede fra 1861 til 1865 – blev der syet rigtig meget patchwork, og den periode er en meget vigtig brik i patchworkens historie. Vi ser på tiden op til krigen og belyser baggrunden for udviklingen. Vi fortæller om de sy-mønstre, farver og stoffer, de brugte. Vi kikker også kort på, hvad der efterfølgende er sket. Undervejs viser vi smukke patchwork-tæpper frem, som har sammenhæng med det, vi fortæller. Tæpperne er syet i genoptrykte stoffer fra tiden.
Vi havde jo selv foredraget i Æblehaven i september, men der var jeg jo på ferie, men jeg kan varmt anbefale det, og skulle nogen have lyst til at få dem til at komme, formidler jeg meget gerne kontakten….. Jeg kan ikke vise nogen nogle billeder, for det må man ikke, og det er forståeligt nok……… ![]()




















